|
|
|
|
|
Hvad der er sket i Annas Rom Guide i tidens løb: Her finder du mine nyhedsbreve fra 2023: Her finder du EN OVERSIGT over mine tidligere nyhedsbreve Nyhedsbrevene fra indeværende år findes her: |
|
Denne måneds arbejde har drejet sig om området mellem Piazza della Cancelleria og Corso Vittorio Emanuele II, der ved sin gennembrydning af det tidligere bebyggede område forårsagede talrige nedrivninger og ændringer. En af de ejendomme, der faldt i denne forbindelse, var det såkaldte Palazzo Galli, som havde tilhørt Galli-familien, der levede i Rom fra 1300-tallet. I 1496 husede bankieren Jacopo Galli her billedhuggeren Michelangelo, som for sin vært udførte en statue af Bacchus, der idag findes i Museo Nazionale di Firenze, og en senere forsvundet statue af Cupido-Apollon. Der er nu i Annas Rom Guide kommet sider om Palazzo Galli, Galli-familien og Jacopo Galli, samt en side om gravmælet for dennes fader Giuliano Galli. Ved siden af Palazzo Galli står det store Palazzo della Cancelleria, som blev opført af Kardinal Raffaele Riario, for hvem Jacopo Galli arbejdede. Det var i dette Palæ, at politikeren Pellegrino Rossi blev dræbt ved et attentat i 1848. På den modsatte side af Piazza della Cancelleria løber en kroget gyde kaldet Vicolo dell'Aquila, som på den ene side har et palæ fra 1885 og på den anden side det lille Palazzo Farnesina ai Baullari, hvori der idag er indrettet Museo Barracco, der flyttede hertil i 1947. Under huset er forøvrigt udgravet et antikt "domus", hvoraf man fandt interessante rester med fresker og mosaikudsmykning. Sider om gyden og de tilstødende huse, samt om Palazzo della Cancelleria og Museo Barracco findes nu også i Guiden.
Det næste nyhedsbrev vil blive udsendt omkring den 7. Februar 2024. Blandt de nye sider i Annas Rom Guide er der nu kommet to om steder nord for Campo de' Fiori: en side om den lille Via della Corda og en side om Piazza della Cancelleria. På den lille sidegren til denne plads ses på husmuren mod nord en af Roms mange såkaldte kvartersfontæner, som her er smykket med kvarteret Rione Pariones grif, samt en stjerne, der henføres til våbensmærket for Kardinal Ludovico Scarampi Mezzarota, der i 1400-tallet først var livlæge for Pave Eugen IV og senere blev både pavelig Camerlengo og Kardinal. Det var ham, der gav starten til byggeriet af det, der idag er det store Palazzo della Cancelleria, beliggende vest for Pladsen. Jeg har også tilføjet sider om nogle af de mere interessante bygninger i kvarteret. Det drejer sig om: Palazzo Fusconi Pighini, der står ud mod Piazza Farnese mellem gaderne Via dei Baullari og Via della Corda. Palæet ejes idag af familien Del Gallo di Roccagiovine. Palazzo Orsini Pio Righetti, hvis facade rejser sig på sydsiden af Piazza del Biscione, og den til Palæet hørende gamle staldbygning på den modsatte side af Piazza del Biscione. På denne bygning sidder iøvrigt et smukt Madonna-billede, der nu også har fået en side. Og tilsidst: en side om det gamle Albergo del Sole i Via del Biscione. Efter de sidste måneders problemer med at få flyttet Annas Rom Guide til et nyt webhotel er jeg så småt begyndt på at producere nye sider i relation til området omkring Campo de' Fiori. To sidegader mellem denne plads og Piazza Farnese er nu færdiggjort, nemlig en side om Via dei Baullari og en side om Vicolo del Gallo. Desuden er Guiden blevet beriget med 5 sider om Maria-billeder på områdets husfacader og gadehjørner: Alle disse sider skulle nu være i orden, men desværre har det vist sig, at der på nogle af Guidens mange sider ved overførslen til det nye websted er opstået en fejl, således at de danske bogstaver Æ, Ø og Å ikke vises korrekt på skærmen. Jeg arbejder for øjeblikket på at rette disse fejl, men da det muligvis kan dreje sig om en hel del sider, kan det godt tage nogen tid, inden alt er gennemgået og tilrettet. PROBLEMER MED DE DANSKE BOGSTAVER Æ, Ø og Å: Efter overflytningen af Annas Rom Guide til ny host viser det sig, at bogstaverne Æ, Ø og Å på en del sider ikke vises korrekt. Jeg arbejder pt på at tilrette disse sider, men det kan godt komme til at tage lidt tid, så bær venligst over med det. Efter problemer med Guidens host - er Annas Rom Guide nu på banen igen Den 18. August fik det firma, der hostede Annas Rom Guide, problemer og i en lang periode var hverken Guiden eller de dertil knyttede mailadresser tilgængelige. Nu er det - forhåbentlig - lykkedes at flytte alle data fra min egen harddisk, der ikke har været angrebet, - og over til et nyt hostingsfirma. Både selve Annas Rom Guide og mailadressen skulle derfor nu være tilgængelige. På grund af disse problemer kommer der i denne måned ikke noget egentligt nyhedsbrev, da jeg ikke har haft tid til at producere nye sider. Dette arbejde regner jeg med nu atter at begynde på, så et "rigtigt" nyhedsbrev kan udsendes omkring den 7. Oktober. Området nordøst for Campo de' Fiori er et sammensurium af små, smalle gader, torve og pladser med en bebyggelse, der er opstået i en form for knopskydning af og i rester af antikke mure, middelalderhuse, markedspladser, små og senere større kirker og klosterbygninger, samt senere de fornemme familiers større palæer og til slut efter gennembrydningen af den store nye Corso Vittorio Emanuele II det sene 1800- og tidlige 1900-tals store herskabshuse med front mod det nye hovedstrøg. I de forgangne sommermåneder er Annas Rom Guide blevet beriget med sider om nogle af disse gader og pladser, samt bygninger, og om nogle af de familier og enkeltpersoner, som gennem tiden har færdedes i området og været med til at gøre det til det charmerende kvarter, vi idag nyder at gå på opdagelse i. Der er nu i Guiden sider om: Ved Largo dei Chiavari stod engang den lille Kirke Sant'Elisabetta dei Fornari Tedeschi - de tyske bagersvendes Kirke, Også nogle sider om områdets personer er nu at finde i Romguiden: De sidste nyheder inden sommerferien 2023 inkluderer både nye sider om et par steder, et palæ, 3 paver og 1 konklave. Flere af disse emner er afledt af tilføjelsen af en ny årstalsside for perioden 1526 til 1550. Det var i denne periode, at Clemens VII var Pave og det var i denne periode, at Rom blev ramt af den store katastrofe, da de lutheranske lejetropper belejrede og kort efter erobrede og indtog byen, som de derefter plyndrede og terroriserede i dage- uge- og månedsvis. Om denne "Sacco di Roma" i 1527 er der nu kommet en side i Annas Rom Guide, ligesom der er tilføjet en side om Clemens VII, hvis dårlige lederskab førte til katastrofen. I løbet af denne forfærdelige tid faldt Roms befolkning fra et beregnet antal på 100.000 indbyggere til blot 30.000! Lidt om hvorledes befolkningen så ud året før ulykken ved man ud fra en "folketælling" fra 1526. Oplysninger fra denne har jeg nu også samlet i en side i Guiden. Clemens VII var ud af Medici-slægten i Firenze og blev opdraget sammen med sin fætter, der senere - i 1513 - blev Pave Leo X. Ved at uploade en side om denne pave, samt en om Pave Pius III, har jeg udfyldt hullet i rækken af pavebeskrivelser fra Alexander VI i 1492-1503 over Pius III (valgt ved Konklavet i 1503, men død efter ganske kort tid), Julius II (1503-1513), Leo X (1513-1521), Hadrian VI (1522-1523), til Clemens VII (1523-1534). Derefter vendte jeg tilbage til at skrive sider med tilknytning til Via dei Giubbonari og her handler de nye sider om:
De næste nyheder vil blive udsendt i begyndelsen af August måned. På hjørnet af Via dei Giubbonari og Via dell'Arco del Monte står et meget stort og langstrakt kompleks, som idag er udlejet til mange forskellige formål, men engang blev bygget som Barberini-familiens residens, inden selv denne store ejendom blev for lille til familiens behov og de lod opføre et nyt og større palæ ved nutidens Piazza Barberini. Til forskel for det nye store Palazzo Barberini kaldes komplekset ved Via dei Giubbonari for Casa Grande dei Barberini: Barberini-familiens store hus. Oprindeligt ejedes den første del af det idag så store kompleks af Scapucci-familien, som i 1581 solgte det til Monsignore Francesco Barberini, der var onkel til den senere Pave Urban VIII (1623-1644). Familien ejede Casa Grande indtil 1734, hvor bygningerne solgtes til karmelitermunkene, I Carmelitani Scalzi di Santa Teresa della Scala, som lod dem indrette til Ordenens hovedsæde (Curia Generalizia), men allerede i 1759 solgte ejendommen videre til Monte di Pietà, der lod den indlemme i de allerede eksisterende bygninger ved Piazza del Monte ved hjælp af en tilbygning med en bue over Via dell'Arco del Monte - den bue, som kom til at give navn til gaden. I den korte periode under karmeliterne nåede disse at indrette en lille kirke i den del af bygningen, der vender ud mod Piazza del Monte di Pietà. Kirken kaldtes Santi Teresa e Giovanni della Croce dei Carmelitani og fungerede indtil karmeliterne flyttede til en ny residens, Palazzo Rocci i Via Monserrato, hvor de lod indrette en ny kirke kaldet Santa Teresa a Monserrato. Efter flytningen blev den lille Kirke i Casa Grande bygget om til en del af selve huset. Dog findes der i Via dell'Arco del Monte stadig en lille helligdom, da en del af en gammel smøge til venstre for Palæet er blevet lukket af og indrettet til kapellet Santa Maria del Soccorso. En anden gammel kirke i området er ligeledes forsvundet idag. Det er den fra før 1100-tallet opførte lille kirke viet til San Martino, der stod med front mod Piazza del Monte di Pietà og med sidemur mod Via dei Pompieri. Denne lille San Martinello-Kirke blev revet ned i 1747 af Institutionen Collegio Spagnolo, der på stedet - men let tilbagetrukket - lod opføre en ny bygning, nemlig den 5-etagers bygning med tagterrasse, hvis facade i teglsten og travertin man idag kan møde på Pladsen med numrene 17-20. Kilderne beretter, at man ved nedrivningen af San Martinello under denne fandt 3 marmorplader under hvilke der lå en stor mængde menneskeknogler, samt håndjern, søm og torturredskaber. Man mente da, at der kunne være tale om mennesker, som på ukendt tid havde lidt martyrdøden, og resterne blev derfor flyttet over i Kirken San Giacomo degli Spagnoli. Udover de nævnte kirker og huse har Annas Rom Guide nu også fået en side om parallelgaden Via della Pietà og om den ejendom, der står mellem denne og Via dell'Arco del Monte. Man kan kalde huset for Casa di Salvatore Borgognoni, for en lille tavle over hoveddøren i Via della Pietà bærer initialerne S.B. for Salvatore Borgognoni, en guldsmed, som i 1818 ejede dette hus. Han var medlem af guldsmedelauget og på et tidspunkt en af dets ledere. Måske var det i denne egenskab, at han i 1823 i tidens avis efterlyste en hel række stjålne guldsmedearbejder og udlovede en dusør på 20 scudi for en enkelt genstand og hele 200 scudi til den, der kom med alt det stjålne. En lille krølle på historien er, at det slet ikke var fra Borgognoni selv, at varerne var blevet stjålet, men derimod fra guldsmedeforretningen "Negozio di Belle Arti del Signor Giovanni Dies", beliggende i Via Condotti nr. 84. Ifølge Victoria & Albert-Museum (V&A) var Giovanni Dies en af de mest succesfulde kamé-skærere i Rom på denne tid. Så succesfuld, at han havde en årlig omsætning på "about £5000". Måske var de efterlyste kaméer skåret af Dies, mens de stjålne guldindfatninger var fremstillet af Borgognoni? Arbejdet med denne måneds nye sider i Annas Rom Guide startede med at tage tråden op fra sidste måned og udbygge oplysningerne om Kirken Santissima Trinità dei Pellegrini. Det blev til 5 nye sider i denne forbindelse: En side med en Rundgang i Kirken og en side med fotos fra Kirken. Desuden er der kommet en side om lægbroderskabet Confraternita della Santissima Trinità dei Pellegrini og en side om et senere nedrevet kapel i Via del Conservatorio, som hørte til kirke-komplekset: Oratorio della Santissima Trinità dei Pellegrini. Endelig har jeg også skrevet en kort side om den nye, private gade Via della Trinità dei Pellegrini, som løber til venstre for kirken på et område, hvor tidligere det store herberg- og hospitalskompleks stod. Til højre for Kirken står på den anden side af Via dei Pettinari og på hjørnet af Via Capo di Ferro det gamle Palazzo Salomoni-Alberteschi, der stammer fra 1400-tallet, hvor det blev opført af den i Rom i disse år meget virksomme Paloni-familie, for i 1500-tallet at overgå til Alberteschi-familien, som senere udvidede slægtsnavnet til Salomoni-Alberteschi. Der er nu i Romguiden kommet sider om dette palæ og om familierne bag: Paloni-familien og Alberteschi-familien. Det er forøvrigt denne familie, som idag nævnes i navnet på flodboulevarden Lungotevere degli Alberteschi, der løber på den anden side af Tiberen, til venstre for Ponte Cestio. På dette sted ejede familien indtil 1371 et af Roms mange gamle tårne, Torre degli Alberteschi, som blev revet ned sidst i 1800-tallet, da Tibermurene blev bygget og flodboulevarderne anlagt. I denne måned har jeg kun bevæget mig langsomt frem fra Piazza Capodiferro, hvor jeg sidst var endt foran Palazzo Spada. Nu er turen gået gennem Via Capodiferro, forbi de små gyder Vicolo delle Grotte og Vicolo della Madonnella, og forbi det lille interessante Palazzetto Spada, som hører til Spada-familiens store ejendomskompleks, bag hvilke mure resterne af den gamle gade Vicolo dell'Arcaccio, som kommer fra Via Giulia, idag ender blindt. Via Capodiferro munder ud i den lille Piazza della Trinità dei Pellegrini, der her samler flere forskellige gader. Via dei Pettinari, som kommer nede fra floden og Ponte Sisto, Via Capodiferro, og Via dell'Arco del Monte. Den førstnævnte og den sidstnævnte var allerede i Antikken del af en vej med samme forløb ned til Tiberen. På pladsens modsatte side munder Via di San Paolo alla Regola ud. Også denne gade kalkerer sammen med nutidens Via Capodiferro et antikt vejforløb, kaldet Vicus Stablarius. På alle sider af disse gader lå der i Antikken store komplekser af varehuse, "horrea", og lejligheder. Der er ikke mange spor af disse, men enkelte søjlerester findes nogle steder indmuret i husenes facader. Den kirke, som har givet navn til pladsen, Santissima Trinità dei Pellegrini, står på hjørnet af Via dei Pettinari. Her har den stået siden 1587, men på samme sted stod tidligere den lille kirke San Benedetto de Arenula, bygget før 1186 og først revet ned i 1586. Om alle disse steder, palæer og kirker er der nu kommet nye sider i Annas Rom Guide. Men derudover har jeg også uploadet en side om bygningen til venstre for Santissima Trinità dei Pellegrini. Det er et gammelt herberg og sygehus for pilgrimme, som var tilknyttet kirken og kaldes Ospizio dei Pellegrini e Convalescenti. Indenfor er der nu tilbage en lang sal, hvor munkene i sin tid vaskede de udkørte og støvede nysankomne pilgrimmes fødder. Følger man Via dell'Arco del Monte, når den forlader Piazza della Trinità dei Pellegrini, løber den mod nord i svag nordøstlig retning forbi den aflange Piazza del Monte di Pietà, som har navn efter den store låne- og pantekasse Palazzo del Monte di Pietà, som fylder det meste af området mellem de to pladser. Videre fremme munder gaden - ligesom en af de små gyder fra Via Capodiferro (Vicolo delle Grotte) - ud i Via dei Giubbonari, om hvilken der nu også kan læses i Romguiden. Langs den ene side af Kirken Santa Lucia del Gonfalone, som jeg tidligere har behandlet, løber mellem Via dei Banchi Vecchi og Via Giulia den lille gade Via delle Carceri, som har navn efter de 2 fængselskomplekser, som står for enden af gaden, ved Via Giulia, på hver side af den lille gyde Vicolo della Scimia. Mod syd står med indgang i Via Giulia nr. 52 Carceri Nuove, som Pave Innocens X lod bygge i 1652-1655 som erstatning for de gamle fængsler ved Tor di Nona, Corte Savella og i Borgo. Mod nord står mellem gyden og parallelgaden Via del Gonfalone det i 1825-1827 byggede ungdomsfængsel, Carcere di Correzione per Minorenni, Opdragelses-Fængslet for Mindreårige, som blev bygget under Pave Leo XII efter en tegning af arkitekten Giuseppe Valadier for at huse de unge indsatte fra det gamle Carcere Clementino, som havde sæde ved Ospizio di San Michele. Idag huser en del af bygningen kriminalmuseet Museo Criminologico, som har indgang i Via del Gonfalone nr. 29. Annas Rom Guide er nu blevet beriget med sider om disse sidegader og fængsler, samt om Museet. I den modsatte ende af Via delle Carceri ses på nordhjørnet af Via dei Banchi Vecchi resterne af det såkaldte Palazzo del Vescovo di Cervia, som blev påbegyndt bygget i 1513-1525 af Pietro Fieschi, der var Biskop af Cervia og Guvernør over Rom op til Pave Hadrian VI's død i 1523. Lidt længere henne i Via dei Banchi Vecchi står et hus med en meget speciel udsmykning. Det er Casa Crivelli, der også kaldes Palazzo dei Pupazzi, Palæet med dukkerne/figurerne, på grund af de store gipsfigurer på facaden. Huset er opført for guldsmeden Gian Pietro Crivelli, som menes at have udtænkt udsmykningen, mens den er udført af maleren, billedhuggeren og stukkatøren Giulio Mazzoni. Mens Crivelli ikke er så kendt som sin kollega Benvenuto Cellini, er Giulio Mazzoni mester for andre store værker i Rom. Det drejer sig om udsmykningen af Palazzo Spada, som vi finder noget længere mod sydøst ved Piazza Capodiferro. Også dette palæ er overalt på facaden udsmykket med gipsfigurer, nicher med statuer, guirlander, rammer med sentenser, våbenskjold og meget mere. Alt udført af Giulio Mazzoni, som også har stået for en del af den indre udsmykning. Palazzo Spada, der oprindeligt hed Palazzo Capodiferro, erhvervedes i 1631 af Kardinal Bernardino Spada, som var en stor samler af malerier. For at huse disse på behørig vis lod han en del af palæet udvide, så der idag er en række rum, som er indrettet til kunstmuseum under navnet Galleria Spada. De nye sider i Annas Rom Guide handler denne gang om:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|