Nyt fra Anna - tidligere nyheder 2005

Herfra blev de i 1596 flyttet til et midlertidig opholdssted ved Kirken Sant'Agata dei Goti og deres gamle Kloster blev brugt som børnehjem for forældreløse piger og Kirken omdøbt til Santa Eufemia.

Og så er vi jo allerede godt inde i December måned, så jeg har ajourført Romkalenderen med de forskellige helgendage og -fester i Januar måned, som er over os, førend vi ved af det.

Men inden da ønsker Annas Rom Guide alle sine besøgende en Rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.

I mit sidste nyhedsbrev sluttede jeg med at fortælle om det lille julekrybbemuseum, som findes ved Kirken Santi Quirico e Giulitta. I forbindelse hermed har jeg i den forløbne måned lavet en side om julekrybber samt en fotoside om disse og en side om fænomenet "La Befana", som man kan træffe på Julekrybbemarkedet, der afholdes på Piazza Navona fra den 8. December til den 6. Januar. (Andre specielle arrangementer i julemåneden kan ses på siden "Aktuelle nyheder").

Den spændende historie om fundet af det ovennævnte undergørende maleri fik mig derpå til at lave en samlet oversigt over nogle af de lidt særlige, sjove eller gode historier, som man støder på rundt omkring i Rom og hvortil jeg allerede har lavet sider i Guiden.

Desuden har jeg lavet en oversigt over nogle forskellige sten- og marmortyper, hvis navne man møder i kirkebeskrivelserne. Her kan man blandt andet se, hvorledes "serpentino" ser ud, og finde ud af, hvorfra "peperino" stammer.

Efteråret er ved at snige sig ind på os og arbejdet med at udfylde de sidste kalendermåneder i den nye "Romkalender" har derfor fyldt en del i september måneds arbejde.

Hvis du planlægger en juleferie i Rom, er der altså rig lejlighed til at overvære en af de mange sær- og festmesser i denne måned.

Romkalenderen har dog ikke slugt al min arbejdstid i denne måned, hvor jeg også har fået udarbejdet siderne på endnu en kirke på Viminalturen, nemlig Kirken Santi Quirico e Giulitta i Via di Tor de' Conti ved udmundingen af Via della Madonna dei Monti. Kirken stammer fra meget gammel tid og blev i 1606-1608 hævet 4 meter over det tidligere niveau og fremstår derfor som en helt ny kirke. De gamle rum kan dog ses under den nye kirke. Den tidligere kirke var oprindeligt orienteret modsat nutidens og havde indgangen vendt mod Subura-kvarteret. Jeg har opdelt kirkehistorien i sider om den gamle kirke, den nye kirkes historie, en rundgang i kirken og en plan, hvor man blandt andet kan se, hvorledes den nye kirke er anlagt ovenpå de gamle mure.

Arbejdet med Viminalturen er atter i fuld gang og i den forløbne måned har jeg bevæget mig fra Middelaldertårnet Torre dei Conti nede ved Largo Corrado Ricci og Via dei Fori Imperiali og op ad den gade, som er navngivet efter tårnet: Via di Tor de' Conti. Det er en spændende gade med både stemning og stigning, med minder fra Antikken og op til vore dage.

Det mest spændende er måske den støtte- og brandmur, som Kejser Augustus i år 2 før Kristus lod bygge for at skærme sit nyopførte Forum i dalen nedenfor mod det ildeberygtede og brandhærgede Subura-kvarter.

En stor bue i muren ud for nutidens Via Baccina var i Antikken en af indgangene til Augustus' Forum og denne passage brugtes til højt op i tiden som gennemgangsvej mellem Forum-området og Subura-kvarteret. Det lavtliggende område blev efterhånden meget ufremkommeligt og sumpet og buen kaldtes derfor i Middelalderen "Arco dei Pantani" ("pantano" betyder "sump" eller "mose").

Det var herefter naturligt, at det Madonna-billede, som hang på gadehjørnet overfor, fik tilnavnet "Madonna dei Pantani". Det var i sin tid meget tilbedt, især efter at der i 1796 ved billedet skete det mirakel, at nogle visne blomster fik liv og blomstrede igen. Billedet sidder i dag på husvæggen i Via Baccina nr.1.

Ind imellem arbejdet med Viminalturen har jeg også arbejdet på en kalender over særlige dato-bestemte begivenheder og fester i Rom. September og Oktober måned er klar og de øvrige vil efterhånden også blive det.

Sommeren er tidspunktet for frihed og for svinkeærinder og således har det gode vejr i begyndelsen af juli måned da også lokket mig af kurs. I stedet for at fortsætte på min Viminaltur har jeg afveget fra den slagne vej og fulgt et sidespor.

Denne kunstner har også udført en række arbejder i flere af de kirker, som allerede er beskrevet i Annas Rom Guide under en af mine tidligere ture: Celio-turen. Jeg har derfor benyttet lejligheden til at udbygge nogle af disse beskrivelser, således har siden om Kirken San Gregorio Magno fået tilføjet en side med en rundtur i kirken, ligesom indholdet af fotosiden er blevet forøget. Siden om De 3 Oratorier, som ligger ved siden af kirken, er blevet udbygget og jeg har tilføjet en side om det tilstødende kloster, Monastero di Sant'Andrea, som blev grundlagt af Gregor den Store, der til dette formål benyttede sit barndomshjem, "Domus Aniciorum" og også forærede klosteret det store bibliotek, som hans slægtning Pave Agapetus I havde indrettet i en bygning på familiens store grund. Den store apsis fra denne bygning kan stadig ses idag ved den maleriske gade Clivo di Scauro.

Nogle forskere mener, at også den gamle mur ud mod gaden stammer fra denne bygning, der måske blev indrettet i det tidligere "Xenodochium Pammachiorum", tilhørende den kristne senator Pammachius, som også er knyttet til den gamle kirke på gadens modsatte side: Santi Giovanni e Paolo.

I sidste måneds nyhedsbrev fortalte jeg om Via Giovanni Lanza og i løbet af måneden har jeg fortsat arbejdet med dette område og nået ned til pladsen Largo Visconti Venosta, hvor Via Giovanni Lanza mødes med Via Cavour og Via in Selci.

Det er en lidt rodet og kedelig plads og mange lægger slet ikke mærke til den, når man haster forbi for at komme med metroen, der her har 2 adgange til stationen "Cavour". Og færre ved, at det var netop her i nærheden, at man i 1793 udgravede "Skatten fra Esquilin".

På pladsens østside, i begyndelsen af Via in Selci, ligger Kirken Santi Gioacchino e Anna, som sammen med det tilstødende kloster blev bygget af franciskanernonnerne "Le Paolotte". Det var under nogle senere gravearbejder i Klosteret, lige ved siden af Kirken, at nogle arbejdere stødte på en masse nedgravede sølvgenstande, som de straks udnævnte til en skat og forsøgte at holde for sig selv. Men fundet blev opdaget og undersøgt og man mener, at det har udgjort en del af det brudeudstyr, den unge kristne romerske kvinde Proiecta medbragte, da hun i slutningen af 300-tallet blev gift med Turcius Asterius Secundus. Måske har nogle af deres efterkommere gravet deres kostbarheder ned på et tidspunkt, hvor barbarerne var ved at indtage Rom, måske i 410 da Alarik og hans gotiske hær hærgede netop i disse kvarterer, og aldrig senere haft mulighed for at hente den frem igen. "Skatten" blev senere solgt og en stor del findes på British Museum idag, men jeg har lavet en side med skitser over nogle af delene, ligesom jeg har lavet sider med nærmere beskrivelser af genstandene, fundomstændighederne og nogle af de involverede personer.

Fundet af "skatten" gav ny næring til de rygter, som verserede i kvarteret, om den rige polske konge, som engang havde begravet en guldstatue af sig selv. Den lille trappegade, der løber opad Colle Oppio ved siden af Kirken, hedder netop "Via Monte Polacco" efter denne historie.

Fra Largo Visconti Venosta har jeg derpå bevæget mig ned til pladsen for enden af Via Cavour, Largo Corrado Ricci, og begyndt på siderne om dette kvarter. De første, som er blevet færdige, er siderne om tårnruinen Tor de' Conti. Men mere herom vil følge senere.

Indtil da ønsker Annas Rom Guide sine besøgende en God Sommer!

d. 5. Juni 2005:

De sidste kunstnerportrætter er omsider ved at blive lagt på siderne om Kirken Santa Prassede og jeg begynder at bevæge mig væk herfra. Omtrent overfor Kirkens hovedindgang, der i parantes bemærket næsten aldrig er åben, udgår fra Via di San Martino ai Monti den lille gade Via Domenichino, opkaldt efter maleren Domenichino, der boede i et hus i Via di San Martino ai Monti ved nr.18. En mindesten på husmuren beretter herom.

På husmuren ved siden af sidder et af de mange Madonna-billeder, som findes i området. Billedet er fra slutningen af 1800-tallet og måske inspireret af netop Domenichino.

Via Domenichino munder ud i Via Giovanni Lanza ved Largo Brancaccio. Det er historisk set et meget spændende område, hvor man både har udgravet en masse meget gamle grave fra århundrederne før Kristus samt senere beboelseshuse med rum, der har kunnet identificeres som et bibliotek, et mithræum og et lararium. Indtil nivelleringsarbejderne i 1880-90, hvor man udbyggede området og gjorde gaderne bredere og ligere og herved ødelagde mange gamle bygningsrester og monumenter, lå her også på stykket hen til Piazza di San Martino ai Monti resterne af en antik etageejendom med lejligheder og et Alter for Mercur indrettet ovenpå en gammel Argei-helligdom. Alt dette blev enten helt nedrevet eller skåret ned til en vis højde for at brolægge den nye gade ovenover.

Mithræet er bevaret, fordi det allerede lå under jorden i Antikken, nemlig i husets kælder, mens larariet, der lå lige ved nedgangen til mithræet, blev ødelagt. Man kan idag - ved henvendelse til Sovraintendenza Archeologica del Comune di Roma, X.Ripartizione, Portico d'Ottavia - besøge det, der er tilbage af mithræet ligesom man fra Via di San Martino ai Monti nr.8 kan få adgang til udgravningen af Mercur-alteret.

Det er dog ikke alle gamle bygninger i området, som er blevet begravet under de nye gader, på Piazza di San Martino ai Monti kan man se 2 af de tårne, som Rom var så fyldt med i Middelalderen, at byen ligefrem kaldtes "Roma turrita", "Rom med tårnene". Desuden kan man se murværk fra 1100-tallet i den apsisvæg fra Kirken San Martino ai Monti, som vender ud mod pladsen. Under Kirken, der har indgang fra Viale del Monte Oppio, kan man se rester af antikke bygninger. Hvis man istedet vælger at gå ned ad Via in Selci, der har bevaret sit middelalderlige præg, kan man se mure fra det 6.århundrede ved Kirken Santa Lucia in Selci, som muligvis er bygget på rester af den store antikke søjlehal Porticus Liviae.

d. 7. Maj 2005:

I den forløbne måned har jeg lagt en del sider ind i Annas Rom Guide og det af meget forskellig art. Jeg startede med at lave nogle nye oversigtssider over paverne fra Sankt Peter og til Benedikt XVI. Der findes således nu en alfabetisk oversigt over de paver, der allerede er behandlet i Annas Rom Guide, og en kronologisk oversigt over paver og modpaver.

Jeg har også arbejdet videre med Kirken Santa Prassede og i den forbindelse lavet en side om Pave Paschalis I, der renoverede Kirken i 817-824. Desuden er der kommet flere sider til om de kunstnere, som har udsmykket Kirken: Federico Zuccari, Paolo Rossetti, Pietro Paolo Olivieri, Bernardo Rossellino, Giuseppe Rusconi, Francesco Ferrrari, Giovanni Balducci, Stefano Pieri, Paris Nogari, Baldassarre Croce, Girolamo Massei, Agostino Ciampelli, Giuseppe Severoni, Ludovico Stern, Stefano Parrocel, Il Cavalier d'Arpino, Ernesto Leschiutta, Pietro Bargellini, Giulio Romano, Giovanni de' Vecchi. Flere af disse var ud af kunstnerfamilier, som også "opererede" i Rom: for eksmepel Stern-familien.

En af de kunstnere, som har arbejdet i Santa Prassede, var Alnolfo di Cambio, som udførte et gravmæle i Kirkens Cappella del Crocifisso, hvor Kardinal Anchier Pantaléon de Troyes ligger begravet. Denne franske kardinal var nevø af Pave Urban IV og han blev dræbt under en folkeopstand i det selv samme kapel, hvor han ligger begravet. Endnu en af disse specielle begivenheder, som har udspillet sig i Santa Prassede.

Overfor Santa Prassede ligger den lille gade Via San Giovanni Gualberto, opkaldt efter grundlæggeren af Ordenen "I Vallombrosani", som passer Kirken siden 1198.

Bagved Santa Prassede ligger Via dei Quattro Cantoni, der krydses af Via Sforza. Denne gade har navn efter det tidligere landsted Villa Sforza, hvor der senere indrettedes en kostskole og et børnehjem for unge, fattige, forældreløse piger, de såkaldte "Zitelle di San Filippo", som her blev opfostrede efter San Filippo Neri's principper af hans tilhængere. Mange andre organisationer hjalp unge piger til et anstændigt liv og i den forbindelse afholdtes der hvert år en særlig fest den 25.marts, hvor pigerne fik tildelt en medgift.

En lille Kirke ved siden af det gamle børnehjem er viet til San Filippo Neri og hvis du har lyst til en lille tur rundt i Rom i San Filippo's fodspor, har jeg lavet en side til det brug. Her kan du også læse om det mirakel, som har forårsaget, at Familien Massimo hvert år den 16.marts holder "åbent hus" i deres Palazzo Massimo alle Colonne.

Sidste måned fortalte jeg om mit arbejde med Kirken Santa Pudenziana, som jeg var ved at færdiggøre. Jeg har nu fået lavet lidt flere sider om de kunstnere, som udsmykkede kirken og jeg er ved at lave en side om den "forening", som malerne og billedhuggerne samledes om: først den gamle "Confraternita dei Pittori" og senere "L'Accademia romana di belle arti San Luca", som stadig har til huse i Palazzo Carpegna på Piazza dell'Accademia di San Luca.

Jeg er stadig i gang med at lave sider om kunstnere, men nu drejer det sig om de kunstnere, der har udsmykket Kirken Santa Prassede. I denne kirke findes der nogle meget smukke gamle mosaikker og i den forbindelse har jeg nu lavet en side med en tur rundt til nogle af de andre spændende mosaikker i Roms kirker.

Santa Prassede er en gammel kirke og nogle kilder fortæller, at det var her Pave Gelasius II i 1118 holdt messe, da Cencio Frangipane og hans private hær brød ind i kirken og bortførte Paven for at spærre ham inde i et af de befæstede tårne, som de ejede i bydelen. En side om Roms Middelaldertårne og en oversigt over disse er ved at blive udarbejdet i disse dage.

Siden sidste nyhedsbrev er der sket en finpudsning af siderne om Kirken Santa Pudenziana i Via Urbana. Jeg har tilføjet sider om Kirken's historie fra grundlæggelsen til år 1000 og fra år 1000 og frem. Der er kommet en side med en rundgang i Kirken og en plan over denne samt en fotoside, ja egentlig to, for der er én med billeder inde fra Kirken og én med billeder af Kirken udefra.

Derpå har jeg bevæget mig op på Piazza dell'Esquilino og ned ad Via Liberiana, som går langs med Kirken Santa Maria Maggiore's sydside. Fra gammel tid lå her en præstebolig, "Patriarchio Liberiano", som Pave Paul V lod nedrive i begyndelsen af 1600-tallet for at anlægge gaderne Via Paolina og Via dell'Olmata.

I stedet for den gamle bygning, som havde forbindelse til Kirken via en muret overgangsbro, byggedes der flere nye palæ'er på stedet, mellem Via di Santa Maria Maggiore og Via Paolina byggede billedhuggeren Pietro Bernini i 1606 et hus til sin familie, der blandt andet talte hans senere så berømte søn billedhuggeren og arkitekten Gianlorenzo Bernini.

Ved siden af dette hus byggede den lærde Giustino Ciampini et palæ, som han derpå solgte det til familien Rospigliosi, idag kaldes det Palazzo Imperiali Borromeo efter de senere ejere. Og på den anden side af Via dell'Olmata opførte familien Ravenna i slutningen af 1600-tallet det hus, som senere købtes af Kardinal Francesco di Paola Cassetta og derfor kaldes Palazzo Cassetta. Rester af det gamle Patriarchio Liberiano kan ses i husets gård.

Endelig har jeg føjet en ekstra tur på turoversigten, nemlig en tur rundt til de små "kvartersfontæner", som Roms Kommune i 1927 vedtog at opsætte rundt omkring i byens historiske kvarterer.

d. 6. Februar 2005:

Som nævnt i mit sidste nyhedsbrev manglede der en side med grundplan til Kirken Bambin Gesù i Via Urbana på Esquilinhøjen. Den er nu færdig og "på plads" ligesom jeg i den forgangne måned har udbygget Rundgangen i Bambin Gesù med sider om de forskellige personer, som optræder i teksten. Heriblandt kunstnerne Marco Benefial, Filippo Evangelisti, Giacomo Zoboli, Francesco Grandi, Stefano Galletti, arkitekterne Alessandro Specchi, Carlo Buratti, Ferdinando Fuga, Virginio Vespisgnani, Andrea Busiri-Vici og dennes arkitekt-familie, helgenen Sant'Andrea Corsini og Kardinal Pier Marcellino Corradini.

Derpå er jeg "gået over gaden" og arbejder nu på sider om Kirken Santa Pudenziana. Det er en meget gammel og spændende kirke, bygget i et termeanlæg fra det 2.århundrede efter Kristus, som selv var bygget ovenpå et hus, der stammer helt tilbage fra det 2.århundrede før Kristus, men hvor der i det 1.århundrede indrettes en lille huskirke, Titulus Pudentis, og lidt senere et kapel, Oratorio di San Pastore. Det hele er udgravet under Kirken, men er desværre som regel lukket for besøgende.

Til denne Santa Pudenziana's ældste historie knytter sig legenden om Santa Pudenziana, som var datter af den kristne senator Pudens af den gamle og kendte familie Acilii Glabriones. I Pudens' hus skal Apostelen Peter have boet en tid under sit ophold i Rom og senatorens søn Timotheus skal have været elev af Apostelen Paulus.

I Middelalderen byggedes endnu et kapel i termeruinerne, det kan man idag se fra Via Cesare Balbo, der løber parallelt med Via Urbana. Fra Kirken Santa Pudenziana er der nogle gange mulighed for at besøge kapellet, der er udsmykket med nogle meget interessante fresker fra årene 1073-1085.

De næste sider, der vil komme og som jeg arbejder på i øjeblikket, er uddybende sider om Santa Pudenziana's historie, en rundgang i Kirken og en grundplan af denne ligesom en side med fotos fra Kirken er tæt på at være færdig.

d. 8. Januar 2005:

Annas Rom Guide ønsker sine læsere et Godt Nytår!

Et årsskifte opfordrer til status, så her følger en kort opridsning:

I 2004 rundede antallet af sider i Annas Rom Guide de 2000 og jeg oprettede derfor en side, hvori man med søgemaskinen Google's hjælp kan søge i Guiden.

I årets løb har jeg støt arbejdet videre med at lave sider med relation til Viminalturen, men ind imellem har der sneget sig mindre biprojekter med: nogle kronologiske oversigter og udbygning af sider om forskellige begivenheder i årene 300-400 efter Kristus samt starten på en ny tur til de små gadealtre på Viminal.

Og så til nyhederne fra den sidste måned:

Jeg har oprettet en side, hvor man kan se de tidligere udsendte nyhedsbreve og en side med en samlet oversigt over de mange forskellige overordnede sider og samlede oversigter i Annas Rom Guide. Jeg arbejder for øjeblikket på at udbygge disse oversigter, så man for eksempel kan se en oversigt over, hvilke guder eller helgener, der findes behandlet i Guiden.

Ellers har jeg bevæget mig fra Piazza della Madonna dei Monti og nordpå til Piazza dell'Esquilino. Begge disse sider er lavet tidligere, nye er imidlertid siderne om Via Leonina, Piazza della Suburra, Via Urbana, Via delle Vasche og Via Ruinaglia. Heroppe ligger Kirken Bambin Gesù, som nu også har fået sine sider, en side med grundplan af Kirken og en side med et kort over Via Urbana er endnu ikke færdiggjorte, men vil blive det i nærmeste fremtid. Ellers er det mest de nu forsvundne seværdigheder i området, som jeg har behandlet: Kirken San Salvatore ad Tres Imagines hvorfra nogle indskriftsplader er bevaret på et hushjørne på Piazza della Suburra, Kirken Santa Maria in Fontana, der muligvis var opført på en gammel helligdom for Guden Faunus - eller var det mon et Lararium knyttet til den ejendom, som ejedes af L. Creperius Rogatus? Den lå oppe omkring krydset Via Urbana - Via di Santa Maria Maggiore ligesom Kirken Santa Eufemia ad Vico Patricio. Andre Kirker ved Via Urbana var Sant'Arcangelo in Feruntesta og Oratorio di Sant'Arcangelo og øverst oppe ved Piazza dell'Esquilino lå den ejendom, som arkitekten Domenico Fontana havde fået foræret af Pave Sixtus V.