I en af de små sidegader bag Piazza Venezia ligger på en ganske lille plads en af Roms små og ikke særligt kendte kirker, der ydermere som regel kun er åben om søndagen mellem kl.11 og 12: Kirken Santa Maria del Carmine alle Tre Cannelle.

En stor del af de sider, som jeg har tilføjet Annas Rom Guide i den sidste måned, drejer sig om denne lille kirke, dens historie og indhold, samt dens sammenhæng med den "ydre verden".

Kirken er viet til Madonna del Carmine, der særligt dyrkes af Karmeliter-Ordenen. Til denne Orden er der knyttet et lægbroderskab, Arciconfraternita del Carmine, som har gamle rødder og forgreninger i flere dele af byen, blandt andet i Trastevere, hvor de står for arrangementet af den årlige procession med den elskede Madonna de noantri i Juli måned.

Karmeliter-Ordenen, der ligeledes passer kirken San Martino ai Monti, dyrker også særligt Profeten Elias, som ifølge legenden havde et syn, hvori han så Jomfru Maria i form af en sky, som steg op fra Karmels Bjerg, og derfor valgte eremitmunkene at flytte deres kloster til dette sted, tæt på Elias' Kilde.

Det ovenfornævnte motiv findes på den dobbelte altertavle i Santa Maria del Carmine alle Tre Cannelle, mens bagsidens motiv er Karmeliter-helgenen San Simone Stock, der af Jomfru Maria modtager skapularet.

Den lille kirkes bagside støder ud til en lille gårdsplads, som man modvilligt har måttet dele med en anden religion, da den valdensiske menigheds lokaler ligger i ejendommen bagved.

Chiesa Evangelica Valdese er bygget i slutningen af 1800-tallet og kirkerummets mosaikruder er tegnet af kunstneren Paolo Paschetto, som blandt andet også har tegnet emblemet for Den Italienske Republik.

Ved siden af Chisa Evangelica Valdese ligger det store nye Hotel Pace Helvezia. Her lå tidligere 3 små huse, som ejeren Benedetto Crostarosa i 1864 lod sammenbygge til ét treetagers palæ, der dog hurtigt efter blev revet ned for at give plads til hotelbyggeriet.

På den anden side af Via del Carmine ligger Palazzo Grassi-De Renzis-Sonnino, hvor blandt andre statsmanden Sidney Sonnino har boet.

Og så har jeg for øvrigt fået tilladelse til at bruge billederne fra den italienske Internetside Santiebeati til at illustrere helgenbeskrivelserne i Annas Rom Guide. Det første eksempel herpå kan ses på siden om San Giuseppe Calasanzio, grundlæggeren af Ordenen "Gli Scolopi".

d. 7. September 2007:

I mit sidste nyhedsbrev nævnte jeg, at jeg havde tilføjet en side om Via IV Novembre. Det er en ret ny gade, umiddelbart ikke særlig interessant, som kun synes at tjene som forbindelse mellem Via Nazzionale, Largo Magnanapoli og dalen nedeunder.

Men også dette område gemmer på mange spændende historier, som jeg i denne tid er ved at afdække og indlægge i Annas Rom Guide.

Først kom siderne: Via IV Novembre gennem tiden og Detailkort over Via IV Novembre og de omliggende gader. Herfra har jeg arbejdet videre med de enkelte seværdigheder, om de så stadig står idag eller ikke eksisterer mere, og de dertil knyttede personer: Torre dei Colonnesi, Torre dei Carboni, Carbonis-familien, Casa Rubboli, Francesco Gualdi med sin antiksamling, Skolerne Ennio Quirino Visconti og Principessa Iolanda i det tidligere Palazzo Ceva (Visonti var humanist og republikaner, Iolanda datter af Italiens Konge Vittorio Emanuele III og Dronning Elena), Palazzo Grassi. Arbejdet hermed fortsætter i den kommende måned.

En side om den antikke fest Nonae Caprotinae er også kommet til i forlængelse af sidste måneds arbejde med Vicus Caprarius og Aedicula Capraria.

d. 5. August 2007:

I de to måneder, der er gået siden mit sidste nyhedsbrev i Juni måned, har jeg atter fordybet mig i Antikken og Kejser Trajan's byggerier fra årene 107-112 efter Kristus.

Der er derfor kommet nye sider til om Trajansøjlens relieffer og om Trajan's store Markedskompleks, om dets historie, en fotoside, en side med en rundgang i ruinerne og en side med planer over disses forskellige niveauer.

Markedskomplekset blev holdt sammen af en række trapper mellem etagerne og af flere gader: en som løb nede i dalen mellem Kompleksets facade og muren ind til Trajan's Forum, en som løb oppe på højtoppen i området bag nutidens Salita del Grillo og endelig, midtvejs på højskråningen, en meget velbevaret antik gade, som kendes ved det navn, den fik i Middelalderen, Via Biberatica.

Gaden kom nordfra, hvor den udgik fra den plads, hvor Fontana di Trevi står idag. På det første stykke kaldtes den her i Antikken Vicus Caprarius og man har i de senere år udgravet et stort stykke af denne gade og bebyggelsen omkring, som kan ses i kælderen under en ejendom i Vicolo del Puttarello. En side med fotografier fra de spændende udgravninger er også kommet med i denne omgang, samt en side med en tur igennem Via Biberatica.

Via Biberatica's nord-sydlige forløb afbrydes idag af den moderne gade Via IV Novembre, hvorom jeg også har tilføjet en fotoside. Den løber i zig-zag nede fra dalen ud for Piazza Venezia og op ad højen til pladsen Largo Magnanapoli. På det øverste stykke ligger på højre side, efter indgangen til Trajan's Marked, en mur ind til den tidligere Klosterhave, Giardino delle Milizie, hvor resterne af Middelaldertårnet Torre delle Milizie knejser.

Går man ned ad Salita del Grillo kan man også her se ruiner fra Markedskomplekset og heroppe lå i sin tid den gamle Kirke San Salvatore de Militiis, bygget på antikke fundamenter, der idag findes i Palazzo Venier. Ligeledes byggedes der længere nede på højsiden, eller måske helt nede i dalen, Kirken Sant'Abbaciro, viet til San Ciro. I tidens løb blev Kirkens navn forvansket, så det blev til Santa Passera, og relikvierne herfra er da også endt i Oratorio di Santa Passera, der ligger et godt stykke længere sydpå ved Via della Magliana.

d. 9. Juni 2007:

I den forløbne måned åbnede Roms Rosenhave, Roseto di Roma, for en ny sæson med masser af smukke, blomstrende rosenbuske i alle sorter. I den anledning har jeg lagt en del fotografier, som vi tog i Rosenhaven i maj 2006, ind på siden Fotos fra Roseto di Roma. Desuden er siden om Rosenhaven blevet udbygget med 3 nye sider: en om Rosenhavens historie, en om rosensamlingen og en om den årlige præmiering af den bedste rose, en international rosenkonkurrence, hvori også Danmark deltager.

Roseto di Roma ligger på Aventinhøjens skråning med indgang fra den moderne gade Via di Valle Murcia. Gaden er anlagt midt igennem et område, hvor der i næsten 300 år lå en gammel jødisk begravelsesplads, Orto degli Ebrei, og fra den tid stammer de høje cypresser langs vejen.

Den jødiske befolkning i Rom boede på den tid i Ghettoen nede ved flodbredden og før de i 1645 flyttede deres begravelsesplads til Aventin, havde de et område på den anden side af floden til dette brug. Den jødiske befolkning i Rom er af meget gammel oprindelse og de ældste jødiske begravelser skal man søge i særlige jødiske katakomber.

Området omkring Roseto di Roma har forøvrigt også en "fortid" med blomster, for her lå i Antikken et Tempel for Gudinden Flora, forårets og blomsternes gudinde, hvis fest kaldet Ludi Florales eller Floralia fejredes nedenfor Templet i Circus Maximus.

Festen i dette kvarter og Templet blev grundlagt af ædilerne Lucius og Marcus Publicius, hvis familie i år 289 før Kristus havde anlagt den lange vej Clivus Publicius, der i Antikken gik hele vejen op ad Aventinhøjen forbi nutidens Via di Santa Sabina, Largo Arrigo VII og Piazza di Santa Prisca til Viale Aventino. Idag kaldes et stykke af denne vej til minde herom Clivo dei Publicii og langs den går nogle gamle stenmure, som på den ene side afgrænser Rosenhaven - og i sin tid afgrænsede Orto degli Ebrei.

Begravelsespladsen og nu Rosenhaven slutter ovenfor Circo Massimo i plateauet Piazzale Ugo La Malfa og herfra har man en pragtfuld udsigt over dalen til Palatinhøjen. På pladsen findes det imposante Monumento a Giuseppe Mazzini, skabt af billedhuggeren Ettore Ferrari til minde om den revolutionære Giuseppe Mazzini, som i 1800-tallet spillede en stor rolle for samlingen af Italien og den Italienske Republik.

Annas Rom Guide ønsker sine besøgende En Rigtig God og Lang Sommer.

Vi er tilbage med nyheder i begyndelsen af august måned.

d. 6. Maj 2007:

Det idag forsvundne kvarter Macel de' Corvi er i løbet af den sidste måned blevet yderligere bearbejdet og nye sider er blevet tilføjet om:

Torre Belliuomini, et af de mange tårne, der i Middelalderen rejste sig i området Campo Torrecchiano,

Familien Belliuomini, der lagde navn til tårnet,

Casa Mancini, der lå hvor nu Piazza Venezia breder sig,

Familierne Mandosi og Mancini, der på forskellige tidspunkter var ejere af denne ejendom,

Kardinal Giulio Mazzarino, der gik i den franske konges tjeneste og blev den magtfulde Kardinal Jules Mazarin. Hans søster giftede sig ind i Mancini-familien og Kardinalen udnyttede sine mange smukke niecer i sit politiske spil,

Palazzo Paracciani Nepoti, der lå ved siden af Casa Mancini på det sted hvor tidligere (1551) Case dei Capizucchi stod,

Familien Paracciani, som var ejere af palæet,

Palazzo Mantaco, der også engang rejste sig i dette område,

Ospedale dei Fornari, som lå ved Via dei Fornari. Hospitalet var opført af bagerlavet, Università dei Fornari, og dettes religiøse broderskab.

Bagerhåndværket har lange rødder i Rom fra Antikkens "pistores", der samledes i Collegium Pistorum og solgte deres brød på Forum Pistorum, der lå ved Trajan's Forum - altså lige her, hvor Renæssancens bagerlav senere holdt til og byggede deres kirke Madonna di Loreto, der var viet til bagernes skytshelgen Santa Maria di Loreto.

De romerske bagere havde i 1600-tallet ret til at have en pavelig schweizergardist stående vagt ved deres forretning, så en side om den traditionsrige Schweizergarde, Cohors Helvetica, er afslutningsvis også kommet til.

d. 8. April 2007:

Som nævnt i mit sidste nyhedsbrev er jeg for tiden ved at udbygge siderne om temaet: Det Grønne Rom, og i den forløbne måned er der blevet tilføjet en side om Dyr i Rom.

At siden blev til netop nu, skyldtes en meddelelse fra Roms Kommune om det nyt "Cat-Card", som Kommunen udsteder til de "gattare" og "gattari", Roms "kattemødre" og "kattefædre", der fodrer og plejer de store kolonier af vilde katte, som findes blandt ruinerne i byens udgravede områder.

Således er det af og til udefra kommende nyheder og spørgsmål, der får sideopbygningen "drejet lidt af sporet", og det gælder også for de sider, som jeg i marts har færdiggjort om det "skrækkelige" konklave i 1241, der fandt sted i bygningen kaldet Settizodio, og om perioden 1226 til 1250 samt starten på en oversigt over konklaver. Alle sider, som blev til på baggrund af et mailspørgsmål om Pave Cølestin IV.

Og en ny side om Blodbadet i Le Fosse Ardeatine blev tilføjet i anledning af 63årsdagen for denne tragiske hændelse den 24. marts.

Efter disse "svinkeærinder" har jeg i begyndelsen af april genoptaget arbejdet med siderne om Forumdalens steder og seværdigheder og indtil nu tilføjet en side om kvarteret Macel de' Corvi, der var forbundet med Via del Corso ved gaden med det sjove navn: Ripresa dei Barberi: stedet hvor hestene, der løb rytterløst væddeløb gennem Corso'en, blev indfanget ("ripresa"). Væddeløbene blev stoppet efter en dødsulykke og på stedet ligger i dag den trafikerede Piazza Venezia.

Navnet Macel de' Corvi skyldes ifølge nogle historikere en statue af helten Marcus Valerius Corvus, ifølge andre at der her engang i 1400-tallet stod en slagtehal tilhørende Corvi-familien. Annas Rom Guide er derfor også blevet forøget med en side, der omhandler denne familie.

d. 6. Marts 2007:

Når man idag færdes på den trafikerede Piazza Venezia og ser over mod Monumento a Vittorio Emanuele II, kan det være svært at forestille sig, hvorledes der i middelalderen her lå et af Roms travleste markeder. Oprindeligt holdtes det oppe på Capitolhøjen, men der handledes også ved højens fod og netop dette forhold gav navn til stedet: Piè di Mercato: For foden af markedet.

Men markedsaktiviteterne strakte sig også sydpå gennem Forumdalen, hvor "Il Mercato del Bestiame in Campo Torrecchiano" afholdtes på det store område, der var opstået omkring ruinerne af antikkens kejserfora og Forum Romanum. Det var et kvægmarked, der afholdtes ugentligt og i kvartererne Contrada dei Macelli og Contrata Archa Noé ud for Torre dei Conti holdt slagterne til med deres boder med kødudsalg.

Gennem Contrada dei Macelli gik gaden Via della Croce Bianca i den nu forsvundne bydel Quartiere Alessandrino, der i dette sydlige område også rummede gaderne Via del Sole, Via del Lauro, Via di San Lorenzo in Miranda, Via della Salara Vecchia, og Via dei Pozzi.

Om denne sidste fik sit navn fra en familie Pozzi eller fra de mange brønde og kilder (pozzi) i området er usikkert, men andre stednavne lidt længere mod øst har samme rod: Via del Pozzuolo og Pozzo di Proba. I dette kvarter lå tidligere en mængde små kirker: Santa Maria in Campo Putei Probae, Santa Maria de Puteo Probae, Sant'Anna degli Albanesi, Sant'Andrea de Puteo Probae og Sant'Anastasio de Puteo Probae. Brøndene var for øvrigt væsentlige for byens vandforsyning, ligesom vandsælgerne var det.

I Via dei Pozzi skal der på en husfacade have været et maleri af La Samaritana al Pozzo, måske var dette en kopi af fresken i refektoriet i det nærliggende Kloster ved Kirken Sant'Eufemia, der havde tilknyttet et hjem for unge ugifte piger. Dette kompleks lå oppe i den nordlige del af kvarteret ved Via di San Lorenzo in Ascesa, der gik vestpå mod Via delle Chiavi d'Oro og Via di Testa Speccata, hvor arkitekten Filippo Barigioni's familie havde ejendom.

Ved siden af arbejdet med Quartiere Alessandrino er jeg også så småt ved at lægge sider ind om temaet: Det Grønne Rom. Foreløbig er der kommet en side om Parker i Rom og en side om Roms Kirkegårde, en oversigtsside og en side om nyheder om planter i Rom, da Kommunens gartnere jævnt hen fortæller om nye beplantninger langs byens gader.

d. 6. Februar 2007:

Som nævnt under nyhederne i Januar måned arbejder jeg i denne tid på at lave sider om det gamle Quartiere Alessandrino, der forsvandt, da Kejserfora'ene blev fritlagt og Via dell'Impero, nutidens Via dei Fori Imperiali, blev anlagt.

Siden sidst har jeg tilføjet sider om gaderne Via Bonella, Via dei Carbonari, Vicolo dei Carbonari, Via dei Taroli, Via della Croce Bianca, Via del Priorato, Via del Ghettarello, Via delle Marmorelle, Via delle Colonacce og Via Cremona.

Blandt disse gader færdedes tidligere tiders romere, her blev der indgået handeler og her blev der begået forbrydelser. Her lå finere palæer mellem kirker, forretninger, stalde og affaldsdynger. Om alt dette kan man læse på de nye sider:

- om Kardinal Michele Bonelli, der tog initiativet til at få det tidligere sumpede område drænet og bebygget. Michele Bonelli, som også kaldtes Cardinale Alessandrino, var grandnevø til Pave Pius V, der var født i Ghislieri-familien. Både denne familie såvel som Kardinalen lod palæer opføre i Quartiere Alessandrino: Palazzo Bonelli mod nord og Palazzo Ghislieri længere mod syd.

- det var mens Pius V var pave, at de kristne styrker i 1571 vandt slaget ved Lepanto, hvorefter Paven indstiftede en fest for Nostra Signora della Vittoria og Madonna del Rosario, som romerne havde påkaldt under krigen.

- i Via dei Carbonari, hvor kulsvierne og kulhandlerne havde forretninger, udspillede sig skandalen, der kulminerede i mordet på Kaptajn Fadda.

- ved Contrata Fuscorum di Berta byggedes Palazzo Ceva, der stadig står idag.

- og nede ved nutidens Largo Corrado Ricci lå Kirken Sant'Agata dei Tessitori, som blev revet ned sammen med resten af kvarterets bygninger.

d. 8. Januar 2007:

I de sidste måneder har jeg tilføjet Annas Rom Guide en hel række sider om de forskellige Kejserfora og de tilhørende bygninger. Jeg har på denne måde arbejdet mig "op" igennem Forumdalen's østlige side og lavet sider, om de bygninger, som man støder på idag, og om de anlæg, som har været der i Antikken og hvoraf der stadig kan ses mange rester idag.

I december er der tilføjet nogle seværdigheder fra nyere tid, for eksempel siderne om:

Palazzo Valentini og Palazzo del Gallo di Roccagiovine, hvor en overgang Giulia Carlotta Bonaparte holdt litterær salon. Denne dame var barnebarn af den franske Kejser Napoleon Bonaparte og hendes familie levede i Rom, blandt andre også hendes faster Cristina Egitta Bonaparte, som ligger i begravet i den nærliggende Kirke Santi Quirico e Giulitta. Til denne er der nu også føjet nogle flere fotos fra Kirkens indre.

Endvidere er der lagt nogle foreløbige og korte sider ind om de 2 kirker overfor Trajansøjlen: Santissimo Nome di Maria, som i 1736 erstattede den tidligere kirke på stedet San Bernardo alla Colonna Traiana, og Santa Maria di Loreto.

Noget er dog fuldstændigt forsvundet fra jordens overflade uden næsten at efterlade sig spor, nemlig en hel bydel med gader, pladser, huse, palæer, kirker og klostre, som rejste sig her i slutningen af 1500-tallet, da området, som i Middelalderen efter Cloaca Maxima's sammenbrud var endt i sump og mose, var blevet drænet. En livlig og levende bydel, som blev jævnet med jorden, da man i 1920'erne og 30'erne valgte at fritlægge de antikke ruiner og derpå at anlægge den brede paradegade Via dell'Impero, nutidens Via dei Fori Imperiali, hen over området.

Denne spøgelsesby, som bar navnet Quartiere Alessandrino, er jeg nu begyndt at "genopbygge" i Annas Rom Guide. De første sider om kvarteret og det sumpede område er lagt ind ligesom en side om kvarterets "hovedgade" Via Alessandrina. Da bydelen forsvandt og det nye gadeanlæg tog form, opkaldtes en mindre gade i haveanlægget efter den gamle "hovedgade", men også nutidens Via Alessandrina er ved at blive ændret, da man netop i disse år foretager stadig flere udgravninger i det område, der tidligere dækkedes af haveanlægget.