d. 8. December 2011:

I forlængelse af sidste måneds arbejde med sider om Via Merulana i tidens løb har jeg nu udbygget siden om Via Merulana, som den ser ud idag, og tilføjet en side med en tur gennem gaden.

Som jeg vist før har nævnt, virker Via Merulana ikke umiddelbart som nogen særligt spændende gade, men der er alligevel mange steder undervejs, som fortjener et nærmere bekendtskab. Næsten helt oppe ved Piazza di Santa Maria Maggiore står for eksempel ved hjørnet af Via di San Martino ai Monti nogle små huse, som er meget anderledes end resten af bebyggelsen, der ofte virker ret ensformig. De er både mindre og ældre end de omkringliggende huse, der stammer fra slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Den lille enklave af huse, som måske har ligget her siden 1600-tallet - og måske er rester af den nu forsvundne gade Via della Coroncina - har nu fået deres egen side i Annas Rom Guide.

I Via Merulana findes også en hel del af de små gadealtre, som området er så rigt på. På samme side som de gamle huse møder vi ikke mindre end 5 af disse, som nu også har fået hver sin side: Maleriet af Madonna del Perpetuo Soccorso i nr.276-277, det vil sige på muren i et af de ovenfornævnte huse; Majolika-reliefffet af Madonna di Fatima på hjørnet af Via Angelo Poliziano; Relieffet af Immacolata Concezione der krones af 2 engle, på en balkon i nr.170; Maleriet af Madonna del Carmine på muren ved siden af nr.161 og Kirken Santi Marcellino e Pietro; og Mosaikken af Madonna del Divino Amore på muren ved nr. 143 og indkørslen til det bagvedliggende Hospital. Alle disse altre er af nyere dato, men flere har en egen historie, som er interessant at kende, og 2 af dem hører også til blandt de mange kronede Madonna'er i Rom: nemlig Maria-billederne i nr. 276 og 161.

Under relieffet i nr.170 ligger indgangen til klosteret og hovedsædet for ordenen Suore di Carità di Nostra Signora del Buon e Perpetuo Soccorso, som blev grundlagt i 1850 af Caroline Francoise Adelaide Lenferna. Guiden er nu udvidet med sider herom.

For enden af Via Merulana ligger bagved muren som nævnt ovenfor et Hospital. Det er Ospedale delle Donne, kvindehospitalet, der har meget gammel oprindelse, men i sin nuværende form er en blanding af nyt byggeri og bygninger fra 1600-tallet. Jeg har skrevet en kort gennemgang af Hospitalets historie og dets ydre, hvor man ud til Piazza di San Giovanni in Laterano og Via di San Giovanni in Laterano kan se både den gamle facade, tegnet i 1600-tallet, portalen til den gamle kirkegård, og hospitalskapellet, som er en tidligere kirke, Santa Maria delle Grazie. Området er spændende og vil blive grundigere behandlet i den følgende tid. På huse og mure kan man for eksempel se mange af de gamle emblemer, som broderskabet Confraternita del Santissimo Salvatore ad Sancta Sanctorum satte op på deres ejendomme. Og "op af" de gamle huse på hjørnet af Via Merulana "vokser" 2 buer af akvædukten Acquedotto Neroniano.

Flere mere eller mindre bevarede buer af denne akvædukt løber langs Via di Santo Stefano Rotondo, hvor vi på venstre hånd finder indgangen til Kirken Santo Stefano Rotondo. Siderne om denne Kirke er blevet udvidet og desuden er der tilføjet en Rundgang i Kirken, en fotoside, en side om mithræet under kirken, samt sider om de andre bygninger, så lå her i Antikken: Kasernen Castra Peregrina, et Tempel for Jupiter Redux, et Tempel for Isis, og et kapel for Kasernens skytsånd.

Annas Rom Guide benytter nu lejligheden til lidt forlænget juleferie, således at det næste nyhedsbrev først vil blive udsendt i starten af Februar 2012.

------ Alle besøgende og venner ønskes hermed En Glædelig Jul og et Godt Nytår ------

d. 5. November 2011:

De sider, som er blevet tilføjet Annas Rom Guide i løbet af den sidste måned, har alle relation til kvarteret sydøst for Piazza di Santa Maria Maggiore og området mellem gaderne Via Carlo Alberto og Via Merulana.

Der er kommet sider om det lille alter med en statue af Sant'Antonio, som hænger på hjørnet af Via di San Vito og Via di Sant'Antonio all'Esquilino og om den lille kvartersfontæne i Via di San Vito "Fontanella dei Monti".

Jeg har gennemgået Kirken Sant'Alfonso dei Liguori og tilføjet en kort side om Kirken, en side om Kirkens historie og en side med en rundgang i Kirken. Historien om Kirkens Maria-ikon, Madonna del Perpetuo Soccorso, har allerede længe haft sin plads i Guiden.

Ved siden af Kirken ligger Redemptorist-Ordenens hovedsæde, Casa Generalizia dei Padri Redentoristi, som har fået en side, ligesom Redemptorist-Ordenen og dennes grundlægger Sant'Alfonso dei Liguori, samt nogle af Ordenens hellige mænd: San Clemente Hofbauer, San Giovanni Nepumuceno Neumann (og den helgen, som han er opkaldt efter: San Giovanni Nepomuceno), San Gerardo Maiella, Venerabile Domenico Blasucci og Venerabile Giuseppe Passerat.

Også andre helgener, der dyrkes i områdets kirker, har nu fået deres side: San Vito, San Modesto, Santa Crescenzia og San Giuliano l'Ospitaliere.

Via Merulana har navn efter en gammel gade, som kaldtes Via Merulana ab Isis et Serapis. Den forløb dog lidt anderledes end nutidens brede og lige gade, som især heroppe ved Santa Maria Maggiore er af nyere dato. Tidligere lå der på dette øverste stykke en gade, som man kaldte Via della Coroncina, som var en del af den antikke Clivus Summus Suburanus. I Middelalderen løb der mellem Santa Maria Maggiore og San Giovanni in Laterano en snoet og ubekvem vej kaldet Via Tabernola, som under Pave Gregor XIII (1572-1585) blev ændret til en mere lige gade og fik navn efter Paven: Via Gregoriana.

På østsiden af denne gade lå engang Villa Caserta, som i tidens løb har haft mange andre navne. Om denne ejendom har jeg nu lavet en kort side, en mere uddybende side om stedets historie, samt korte sider om de forskellige faser kaldet Orto Cesi in Merulana og Villa Nerli.

Via Tabernola løb gennem dalen Vallis Tabernole, den dalsænkning som stadig kan ses omkring Via Labicana idag. Her var der ligeledes et lille område kaldet Regio Tabernole. En del af dalen kaldtes også Vallis Merulana - efter den ejendom, Domus Meruli, som Merula-familien ejede her i Antikken. Området, der også omtales som Prata Meruli, gav navn til såvel den antikke gade, som til nutidens trafikerede vej. En side med tegnede kortudsnit fra forskellige epoker er også blevet tilføjet.

d. 7. Oktober 2011:

Nogle af de gader, der knytter sig til de kirker, som jeg nævnte i sidste nyhedsbrev, har nu også fået deres egne sider i Annas Rom Guide. Det drejer sig om gaderne Via di San Vito, Via di Sant'Antonio all'Esquilino og Via Pellegrino Rossi, samt den lille plads nede ved Via Merulana, Largo di Sant'Alfonso.

Nogle af gaderne er relativt nyanlagte, mens f.eks. Via di San Vito har en meget lang historie, da den er en del af den antikke Clivus Suburanus. Ved siden af denne gade opstod i tidens løb forskelligt byggeri. Blandt andet et pigehjem, som skulle huse fattige unge piger og ugifte kvinder. Det kaldtes Conservatorio della Santissima Concezione, men fik tilnavnet "delle Viperesche" efter grundlæggeren, den adelige Livia Vipereschi, der donerede midlerne hertil i 1668 sammen med en veninde, Lucrezia Rospigliosi. Midlerne til byggeriet af en lille kirke, knyttet til pigehjemmet og kaldet Oratorio di Santa Maria della Concezione, kom derimod fra en anden adelig romerinde, Camilla Orsini Borghese. Vi har her at gøre med nogle af den ikke ubetydelige gruppe af fromme kvinder, som gav deres formue, solgte deres ejendele, testamenterede deres ejendomme - til kirkebyggeri og til driften af sociale institutter. - Siden om disse kvinder er samtidig blevet lidt udvidet og en side om en anden kvindelig kirkebygger, Francesca Baglioni Orsini er blevet tilføjet.

For overskuelighedens skyld har jeg lavet en samlet side om nogle af Roms nonneklostre, opsat både alfabetisk efter navnet og kronologisk efter grundlæggelsesåret. Af samme grund har jeg samlet nogle gengivelser af historiske kort over området omkring Santa Maria Maggiore i én side.

Via Pellegrino Rossi, der er opkaldt efter politikeren Pellegrino Rossi, som også har fået en side i Guiden, blev anlagt efter 1872 og lejlighedskomplekserne stammer ligeledes fra denne tid, ligesom det lille gadealter med Jomfru Maria og Barnet fremstillet som en "Madonna della Passione" eller "Madonna del Perpetuo Soccorso", som pryder gadehjørnet til Via dello Statuto.

Omkring dette hjørne lå i antikken en rigmandsbolig, et domus, tilhørende en vis Terentius Culleo, der var konsul i år 40 efter Kristus. Sider om både huset og konsulen er nu blevet oprettet i Guiden.

d. 6. September 2011:

Den nye turbeskrivelse, Esquilinturen, som jeg kort nævnte i sidste måneds nyhedsbrev, er nu blevet udvidet med nogle tilknyttede overordnede sider: en oversigt over seværdigheder i dette område - og der er allerede flere, som er nærmere beskrevet i Guiden -, en oversigt over stednavne i området, en oversigt over personer knyttet til området, en side med litteraturhenvisninger, og en side med navne og adresser på nogle hoteller og restauranter i området. Desuden har jeg lavet 2 sider med detaljerede kort over Esquilinområdet - en for stykket mellem Piazza di Santa Maria Maggiore og Piazza Vittorio Emanuele II, og en for stykket mellem denne plads og den Aurelianske Bymur med pladserne San Giovanni, Santa Croce og Porta Maggiore.

Centralt på det første kort ligger gaden Via Carlo Alberto, hvor der i starten står flere bygninger, som nu har fået hver sin side: Pontificio Istituto Orientale og Collegio Russicum, med Pontificio Istituto di Archeologia Cristiana på grunden bagved. Og midt i: Kirken Sant'Antonio Abate, hvortil jeg har lavet en kort side, en uddybende side om Kirkens historie og en side med en rundgang i Kirken. Samtidig har jeg opdateret en side med en tegning over, hvorledes området så ud i 1577, dengang de forskellige kirker og klostre lå spredt mellem vingårde og marker.

Mange af de kirker, som kan ses på kortet, ligger stadig i området, blandt andre Kirken Santi Vito e Modesto, hvortil der nu i Annas Rom Guide findes en kort side, en uddybende side og en side med en rundgang.Ved siden af denne Kirke ligger den såkaldte Gallienus-Bue, resterne af en antik bue, der oprindelig var en byport i den gamle Serviusmur: Porta Esquilina. Gennem denne port førte gaden Clivus Suburanus nede fra det lavereliggende område ovenfor Forumdalen og ud af byen, oprindeligt over øde områder med fattiggrave og røverreder; efter Kejser Augustus gennem bebyggede områder med Forum Esquilinum, Livia's Marked og prægtige landsteder, som det kaldet Horti Liciniani der tilhørte Kejser Gallienus, til hvem Buen blev dedikeret i år 262.

Lidt længere ud af Via Carlo Alberto lå, indtil Piazza Vittorio Emanuele II blev anlagt, en anden gammel Kirke San Giuliano, som nu har fået en side. Den lå tæt ved Kirken Sant'Eusebio, som jeg fortalte om i sidste måned. Til denne Kirke er der nu ligeledes føjet en side med et par enkelte fotos. Også Kirken Santi Sergio e Bacco ved Piazza della Madonna dei Monti (i starten af ovennævnte Clivus Suburanus) har fået tilføjet et foto, ligesom pladsens fotoside og siden om fontænen er blevet udvidet.

d. 8. August 2011:

I løbet af sommerferien er Annas Rom Guide blevet udvidet med flere sider om Kirken Sant'Eusebio all'Esquilino, som jeg omtalte i nyhedsbrevet den 9. Juni. Nu kan du se en Plan over Kirken, læse om det tilstødende Kloster og om den gamle huskirke Titulus Eusebii, samt om en nu forsvunden gravsten fra 1331 for Ioannes Pauli Capocie. Der er også lavet en side om helgenen Sant'Eusebio di Roma, til hvem Kirken er viet.

Ioannes Pauli Capocie var af den i tiden kendte Capocci-familie, som også havde fostret den Kardinal Pietro Capocci, som ved sin død i 1259 efterlod næsten hele sin formue til byggeriet og driften af et hospital, der skal have ligget tæt ved Kirken Sant'Andrea Cata Barbara, som nu - ligesom Hospitalet - er forsvunden. Kirken, der lå omkring nutidens Via Napoleone III mellem Via Gioberti og Via Carlo Cattaneo, var indrettet i en antik hal, som var bygget af rigmanden Junius Bassus og derfor kaldtes Basilica Iunii Bassi. Væggene var beklædte med meget smukke og kostbare marmormosaikker og disse bevaredes længe i Kirken, men kun nogle enkelte er overleveret til vore dage og kan ses i Musei Capitolini og Museo Nazionale Romano i Palazzo Massimo. Basilica'en overgik fra Bassus-familien til goteren Flavius Valila Theodosius, som testamenterede den til kirkebrug.

På facaden af den nuværende Kirke Sant'Antonio Abate, der - efter at Sant'Andrea Cata Barbara var blevet for lille - blev bygget lidt øst for Piazza di Santa Maria Maggiore, er der opsat et mindesten over Kardinal Pietro Capocci som grundlægger af Hospitalet. Den nye Kirke blev viet til Sant'Antonio Abate, som blandt andet er dyrenes beskytter. På helgenens festdag den 17. Januar var det derfor skik, at folk bragte deres husdyr og kæledyr til Kirken for at få dem velsignet. Af trafikale hensyn er denne ceremomi nu flyttet til pladsen foran Sant'Eusebio.

Det var i lang tid Celestiner-munke, som passede denne Kirke. Denne Orden var stiftet af den senere Pave Coelestin V, der før dette valg havde været eneboer med navnet Pietro da Morrone og som selv havde talt sin Ordens sag ved Koncilet i Lyon i 1274. Jeg har i denne forbindelse også indlagt nogle "årstals-sider" for perioderne: 1251-1275 og 1276-1300, samt opdateret siden 1226-1250. Desuden er der nu også en side om Pavevalget i 1294, efter Coelestin V's død.

Jeg har dog ikke glemt Santa Maria Maggiore i de forløbne måneder, men tilføjet en gennemgang af Kirkens Forhal, en Plan over Kirkens ydre og en Plan over Kirkens indre, samt lavet en side med en Kort rundgang i Kirken (i modsætning til den lange, mere uddybende, som jeg tidligere har lavet).

Derefter har jeg bevæget mig udenfor Kirken og tilføjet en kort side om Piazza di Santa Maria Maggiore, en uddybende side om samme og en tegning over områdets udseende i 1625.

Til de tidligere sider om Via Principe Amedeo har jeg nu føjet en side om Pensione Oltremare, hvor den fascistisk-nazistiske Banda Koch, under ledelse af den psykopatiske Pietro Koch, pinte og plagede deres politiske modstandere i 1943-1944, inden de flyttede videre til Pensione Jaccarino i Via Romagna.

Da jeg i disse måneder har lavet en del sider, som egentlig hører hjemme under en ny turbeskrivelse, har jeg valgt at lave en side om denne Esquilintur samt en side med fotos dertil. Så vil der senere blive fyldt "kød" herpå.

d. 9. Juni 2011:

I den forløbne måned har jeg fortsat arbejdet med at lave sider om Quartiere Esquilino nord for Santa Maria Maggiore. Af nye sider kan nævnes:

En side om kvarterets første gymnasieskole, Liceo Classico Statale Pilo Albertelli, og om den lærer, der har givet navn til skolen, Pilo Albertelli, som blev henrettet under massakren i Fosse Ardeatine under Anden Verdenskrig.

En side om Via dell'Esquilino, der løber mellem Piazza dell'Esquilino og Piazza di Santa Maria Maggiore.

En side om Via Farini, der løber parallelt med Via dell'Esquilino mellem Via Cavour og Via Gioberti, og en side om Luigi Carlo Farini, der har lagt navn til gaden.

En kort side om Via Principe Amedeo, der løber parallelt med de to førnævnte gader mellem Via del Viminale og Via Cairoli. Samt en side med en tur gennem gaden.

Det er et moderne, nedslidt og til lidt kedsommeligt kvarter, men ikke desto mindre er der forskellige interessante bygninger, mindesmærker og steder omkring Via Principe Amedeo. Jeg har derfor også lavet en side om mindepladen i nr.38 og en side om Nicola Marchese, en side om den gamle møntprægningsanstalt La Zecca, en kort side om Kirken Sant'Eusebio, der måske er Roms ældste titulus-kirke, men desværre ikke har bevaret mange minder fra sin lange historie. Der er også opdateret en side om Kirkens historie og en side med en Rundgang i Kirken.

Sider om de gamle kaserner, Caserma Pepe og Caserma Sani, der idag huser det store marked, som tidligere havde plads på Piazza Vittorio Emanuele II, og om Acquario Romano, som idag huser Arkitekturens Hus på Piazza Manfredo Fanti midt i anlægget med rester af den gamle Servius-bymur, må vente til næste måned.

Sidste måned omtalte jeg en side om Naeratius Cerealis. Denne indflydelsesrige og mægtige mand friede i en ret høj alder til den unge, fromme enke Marcella. Hun havde imidlertid besluttet sig for at vie resten af sit liv til Kristus, så hun afslog hans frieri. Og det på en noget ufin måde, da hun svarede ham med ordene "Si vellem nubere, et non aeternae me cuperem pudicitiae dedicare, utique maritum quaererem, non haereditatem" ("Hvis det var sådan, at jeg ikke ønskede at vie resten af mit liv til evig kyskhed, og i stedet ønskede at gifte mig, så ville jeg vælge mig en ægtemand og ikke en arv"). Naeratius skulle derpå have forsøgt at overtale hende ved at sige, at også gamle mænd kan leve længe og unge mænd dø tidligt ("Posse et senes diu vivere, et iuvenes cito mori"). Men Marcella var ikke til at rokke og svarede: "Javist kan en ung mand dø tidligt, men en gammel mand har ikke længere megen tid tilbage at leve i" ("Iuvenis quidem potest cito mori, sed senex diu vivere non potest").

Jeg har nu udbygget den tidligere side om Santa Marcella med denne anekdote (som vi har fra Sankt Hieronymus's breve, Ep.127) samt nogle andre oplysninger om hendes liv og familie, som var den kendte Gens Caeionia. Siden om denne slægt er derfor også blevet udvidet.

Desuden er der kommet en side om kunstneren Duilio Cambellotti, der udførte relikviegemmet til Jesu søjle i Santa Prassede, ligesom siden med fotos fra denne Kirke har fået en udvidelse.

Og så ønsker Annas Rom Guide sine besøgende en Rigtig God Sommer. Det næste nyhedsbrev vil blive udsendt i begyndelsen af August måned.

d. 7. Maj 2011:

Ligesom Kirken Sant'Alberto dei Raccomandati, der lå omtrent på det stykke hvor Via Urbana og Piazza dell'Esquilino mødes, blev revet ned i 1585, da Pave Sixtus V ønskede området planeret og nivelleret og omdannet til en præsentabel forplads til sit landsted, fik også kirkerne San Luca all'Esquilino og Santi Cosma e Damiano ad Prasepe samme skæbne. Og de to små pladser, Piazzetta del Pozzo Roncone og Piazzetta delle Case d'Orlando, måtte forsvinde for at give plads til den større og lettere tilgængelige Piazza dell'Esquilino.

Alt dette, der ikke mere kan beses, har nu fået sider i Annas Rom Guide.

På området nord for pladsen og Kirken Santa Maria Maggiore rejste sig så Sixtus V's pragtfulde landvilla - med haver og park, urtegårde og marker og små skovstrækninger så langt øjet rakte. Men også disse herligheder forsvandt, da Rom blev det samlede Kongerige Italien's hovedstad og et sandt byggeboom gik i gang. Det gamle landsted blev udstykket efter en lineal og Quartiere Esquilino opstod med sine lange lige gader og retvinklede kryds. Nogle af de første karréer, der blev bygget, lå ud mod Via dell'Esquilino og langs de nye gader Via Cavour, Via Daniele Manin og Via Gioberti. Ud over nye sider om de to sidstnævnte har jeg også lavet sider om de to personer fra den italienske samlingsbevægelse, som har lagt navn til gaderne: Daniele Manin og Vincenzo Gioberti.

Arbejdet med byggeriet skred hurtigt fremad og der var ikke afsat tid til mere grundige undersøgelser af de arkæologiske fund, som kom for dagen. Men lidt oplysninger har vi da om Balneae Naeratii Cerealis, der blev delvist udgravet i området mellem Via Cavour, Via Farini, Via Manin og Via dell'Esquilino, og om Domus L. Octavii Felicis, som blev fundet der, hvor Via Manin munder ud i Piazza dei Cinquecento og Via Giolitti.

Balneae Naeratii Cerealis var et mindre privat badeanlæg, som blev bygget af Naeratius Cerealis, der var konsul i år 358 efter Kristus. Naeratius-familiens hus lå i umiddelbar nærhed af badeanlægget, men man har ikke fundet rester af det - eller i hvert fald ikke identificeret sådanne, for der er forskere, der mener, at det hus, som er udgravet under Santa Maria Maggiore, eventuelt kunne være Naeratius-familiens hjem. Cerealis' barnebarn, Naeratius Palmatus, der var Bypræfekt i 412, forærede tilsyneladende sin ejendom, Domus Palmati, til menigheden og Pave Sixtus III overdrog dette "Domus Palmati beliggende tæt ved Kirken og forsynet med et badeanlæg og en ovn" til Santa Maria Maggiore, da han genopbyggede Kirken i sin nuværende skikkelse i 432-446.

Af Domus L. Octavii Felicis udgravede man i første omgang ikke så meget, men nye udgravninger har blotlagt flere dele af denne villa, som hørte til de mindre af middelstørrelsen af denne type rige privatboliger. L. Octavius Felix var guvernør i Dacia Apulensis i perioden 198-209 og enten han eller hans søn blev senere senator.

Endelig har jeg afsluttet forrige måneds arbejde med romerske processioner. En ny, udbygget side om "possesso-processionen" (Den nye Paves indtagelse af sit bispesæde i Lateranet efter valget) er kommet til siden sidste nyhedsbrev.

d. 7. April 2011:

Siden om Processioner i Rom, som jeg havde lavet forrige måned, har i denne måned undergået nogle forandringer. Den er blevet "slanket" lidt, da jeg har trukket nogle af processionerne ud og givet dem deres egen side, men samtidig også udbygget med nogle flere processioner. Af selvstændige processionsomtaler findes der i Guiden nu sider om: Processionen ved Festa dell'Assunzione, Gaudete-Processionen, Processionen med Veronika's Svededug - og i denne forbindelse har jeg også udbygget siden om Santa Veronica, Cornomannia-Processionen, Carnevale-Processionen, Laetare-Processionen, Processionen ved Festa di San Marco, Candelora-Processionen, Processionen på Mercoledì delle Ceneri og Middelalderens Påskeprocessioner.

For at have noget "at hænge" disse sider op på, har jeg også lavet en side om Kirkeåret og en Oversigt over kirkelige fester.

Den store procession ved Festa della'Assunzione den 15. August blev afholdt om natten med mængder af tændte vokskærter til at oplyse det pragtfulde optog. Det var Broderskabet Confraternita del Gonfalone, som havde ansvaret for dette arrangement ved Kirken Santa Maria Maggiore, og midlerne dertil skaffedes blandt andet ved indtægterne fra bortforpagtningen af deres ejendomme. For eksempel var den årlige husleje for en vis Tommaso Spica i 1559 et pund hvid voks til brug for festen.

For denne ydelse fik Spica brugsretten til et stykke jord og et hus. Jorden lå lige bagved Santa Maria Maggiore omtrent på det stykke, der idag afgrænses af Via Urbana og Piazza dell'Esquilino udfor Via Depretis, samt Via Ruinaglia. Og huset var det tidligere pesthospital Hospitalis Sancti Alberti, som lå ved siden af den gamle Kirke Sant'Alberto dei Raccomandati. Om dette kompleks har Annas Rom Guide nu fået en side.

Både Kirke og Hospital blev revet ned i 1585, da Pave Sixtus V ønskede området planeret og nivelleret og omdannet til en præsentabel forplads til sit landsted, der lå nord herfor. Som ekstra udsmykning og pejlemærke for de mange gader, der førte hertil, lod han opstille en af de gamle obelisker, som havde stået ved indgangen til Augustus' Mausolæum nede ved Tiberbredden. Obelisken står stadig på Piazza dell'Esquilino og om dens historie kan man læse på siden Obelisco di Santa Maria Maggiore, hvor man også kan se teksten til indskrifterne på obeliskens høje base.

d. 7. Marts 2011:

Antallet af nye sider, som i denne måned er blevet tilføjet Annas Rom Guide, kan tælles på én hånd. Kun 4 sider er det blevet til, ikke meget - men til gengæld har emnerne været spændende at fordybe sig i.

Jeg har fortsat arbejdet med Kirken Santa Maria Maggiore og har her tilføjet en rundgang i Cappella Paolina, det store kapel, som Pave Paul V fik bygget i Kirkens venstre sideskib i perioden 1605-1615. Kapellet er opbygget på samme måde som Cappella Sistina i det modsatte sideskib, med pavegravmæler i hver side. Men hovedattraktionen er det meget gamle Maria-ikon på alteret. Jeg har lavet en egen side om dette billede, der idag kaldes "Salus Populi Romani", "Det romerske folks frelse/helse", og som måske var det billede, som Pave Gregor den Store i 590 lod bære i procession rundt i Rom for at bede om himmelsk indgriben til at stoppe den voldsomme pest, som hærgede byen.

Maria-billedet er ifølge legenden malet af Evangelisten Lukas, San Luca, ligesom det berettes om mange af de andre gamle Maria-billeder i Rom. Jeg har samlet beretningerne om nogle af disse billeder på en fælles side: Madonna-billeder malet af San Luca. På siden er der også nogle ganske korte turforslag til de kirker, som huser billederne. Samt nogle få linier om, hvorledes billederne er blevet vist frem for de troende.

En særlig side har jeg lavet om Nogle kirkelige processioner i Rom. Der var i løbet af et år rigtig mange store processioner igennem byen. Langs hele ruten var husene pyntede med broderede tæpper og stoffer, samt blomsterguirlander. Og ind imellem var der rejst Æresbuer. Når den nyvalgte Pave på sin hvide hest red gennem byen fra Peterskirken til Laterankirken og tilbage igen, klappede tilskuerne overalt og råbte "evviva" ("Han skal leve"), og Paven smilede og uddelte velsignelser til alle. Eller den natlige procession før Festen for Maria's Himmelfart, hvor Paven også deltog, sammen med et stort opbud af fornemme gejstlige og adelige. Menneskemængden langs ruten var enorm og det må have været en stor oplevelse for befolkningen, hele vejen oplyst af fakler og med kvarteret opfyldt af salmesang og bønner, mens de hellige billeder blev båret på bærestole eller andre anordninger højt over tilskuernes hoveder. Efter opregning af de mange forskellige processioner, Maria-processioner, bønfaldelsesprocessioner, Pavens såkaldte "possesso" og de årstidsbestemte processioner, er der også blevet plads til et par linier om en procession, som aldrig har fundet sted. Nemlig den Påskeprocession, hvorunder Paven fødte et barn i Via di San Giovanni al Laterano! Historien om Pavinde Johanne, Papessa Giovanna, er kun en skrøne, men af den sejlivede slags, og der skrives stadig romaner og laves film om den kulørte skandale.

d. 6. Februar 2011:

Arbejdet med Rundturen i Kirken Santa Maria Maggiore er endnu ikke til ende, men der er tilføjet flere elementer. For det første er selve kirkerummet gennemgået, mens Cappella Paolina endnu mangler en side. Og så er der kommet nye sider til i forbindelse med gennemgangen:

En side om arkitekten Giusppe Valadier og en side om andre medlemmer af hans familie.

En side om Kardinalerne Prospero og Girolamo Colonna di Sciarra. Denne sidste var Ærkepræst ved Santa Maria Maggiore og kom til at stå for åbningen og lukningen af "Den Hellige Dør", "Porta Santa", i denne Kirke i forbindelse med Jubelåret 1750.

Jeg har derfor også lavet en side om de hellige døre og en oversigtsside om Jubelår, samt en række sider om de enkelte Jubelår i 1300, 1350, 1390, 1400, 1423, 1450, 1475 og 1500. De øvrige Jubelår må vente til senere.

I Santa Maria Maggiores venstre sideskib findes et gravmæle for Monsignore Fabio Sergardi. Der er nu tilføjet en side om den romerske gren af denne familie, der stammede fra Siena. I 1500-1700-tallet boede familien i perioder i Rom og havde flere ejendomme her.

Samme sted i Kirken er der et gravmæle for Kardinal Mariano Perbenedetti, som har fået en side. Der findes også i dagens Rom et andet minde om Kardinalen, der i 1585 købte en vingård udenfor Porta Pia, ved Via Nomentana hvor nu Villa Alberoni Paganini ligger overfor Villa Torlonia. Det var hans ønske at omdanne den til et landsted og i den forbindelse fik han opført en smuk marmorfontæne i parken. Den står dog ikke mere på sin oprindelige plads, men er flyttet til hjørnet af Via Nomentana og Vicolo della Fontana.

Et andet af gravmælerne i denne ende af Kirken er for Kardinal Philippe de Levis og hans broder Ærkebiskoppen Eustache de Levis. Brødrene var af en fornem fransk slægt og tilhørte kliken af magtfulde franske gejstlige i Rom. Det smukke gravmæle stod oprindeligt højere oppe i Kirken. Man ved ikke med sikkerhed, hvem der har lavet det, nogle mener, det må være Andrea Bregno, mens det af andre tilskrives Isaia da Pisa eller Giovanni Dalmata.

Annas Rom Guide har derfor også fået tilføjet sider om disse kunstnere, der alle - ligesom også Mino da Fiesole, Mino del Reame og Luigi Capponi - var blandt de mest aktive sten- og billedhuggere i Rom i 1400-tallet. Da man stadig kan finde en del af deres værker rundt omkring, har jeg lavet en side med oversigt over kunstnerne og deres værker og nogle korte turforslag.

Endelig har mesteren for det runde glasmaleri i Kirkens indgangsvæg, Giovanni Hajnal, fået en side.